Professor emeritus: Aftale er bedre for fiskerne end et hårdt Brexit - men der vil være tabere
INTERVIEW: Overordnet set står dansk fiskeri bedre med den indgåede aftale end et hårdt Brexit, fortæller professor emeritus Peder Andersen fra IFRO, Københavns Universitet. Men mindre både, der fisker efter torsk og fladfisk, rammes hårdt.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørNår man kigger på aftalen, er der meget, der tyder på, at Brexit-aftalen kommer til at ramme torsk og fladfisk, som der ellers ikke fiskes ret mange af i britisk farvand.
Peder Andersen
Professor emeritus, IFRO, Københavns Universitet
Der er ikke nogen tvivl om, at den aftale, der er landet, overordnet set er mindre belastende for fiskeriet end et hårdt Brexit ville have været.
Peder Andersen
Professor emeritus, IFRO, Københavns Universitet
Vrede og frustrerede fiskere har raset mod den Brexit-aftale, som i juledagene blev indgået mellem Storbritannien og EU.
Aftalen betyder, at EU-fiskerne frem mod 2026 skal afgive en fjerdedel af værdien af de fiskekvoter, som de tidligere har fanget i britisk farvand, hvor der startes med en reduktion på 15 procent i 2021.
Selv om aftalen utvivlsomt vil kunne mærkes i blandt andet Nord- og Vestjylland og få konsekvenser for følgeindustrien, så er resultatet alligevel at foretrække i forhold til et hårdt Brexit for fiskerne, vurderer Peder Andersen, professor emeritus ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet.